Øvrigt

Ved du, hvornår du går i overgangsalderen?

Når du er ung, virker overgangsalderen som noget, der rammer gamle mennesker. Men det er ikke helt tilfældet. Faktisk ved flere unge slet ikke, hvad overgangsalderen dækker over, og hvornår den begynder. Det kan du derfor blive klogere på lige her.

Hvad er overgangsalder?

I overgangsalderen sker der store hormonelle forandringer med kroppen. Hormonniveauet falder drastisk, og kvinder danner mindre østrogen, der er det kvindelige kønshormon.

 

Overgangsalderen betegnes klimakteriet. I denne periode bliver kvindens æggestokke dårligere til at optage de hormoner, der styrer æggenes modning – og derfor falder frugtbarheden. Ægløsning ændres, og æggene bliver færre og færre.

 

Kvindens menopause er et udtryk, der dækker over, at blødningerne omkring menstruationen aftager – der bliver længere mellem dem, og til sidst stopper de helt. Menstruation og overgangsalder er derfor uløseligt forbundne. Og mange kvinder får i starten af overgangsalderen uregelmæssige menstruationer.

 

Overgangsalder oftest kun omtalt, når det gælder kvinder. Men faktisk kommer mænd også i overgangsalderen, hvor graden af mandligt kønshormon testosteron gradvist daler.

Hvornår begynder overgangsalderen?

Der er ikke noget entydigt svar på, hvordan overgangsalderen begynder. Det er forskelligt fra person til person. Dog kan du være sikker på, at overgangsalderen kommer før eller siden.

 

Som udgangspunkt starter overgangsalderen for de fleste i en alder af 45-55 år – kvinders overgangsalder er i gennemsnittet 51 år. Det er dog et gennemsnit, og nogle kvinder kan derfor også opleve, at overgangsalderen både begynder før de 45 og efter de 55.

 

Overgangsalderen varer ved et stykke tid. Mens den for nogle varer kort tid, kan det hos andre vare ved i op til 10 år. Heller ikke her er der noget klart svar på, hvor længe du kan forvente at være i overgangsalderen – det er ganske enkelt din krop, der bestemmer det.

Hvilke symptomer viser sig ved overgangsalderen?

Men hvordan ved du, at du er på vej ind i overgangsalderen? Hvilke symptomer har overgangsalder?

 

Når hormonniveauet falder, kan det for nogle føre til stærke gener, mens det for andre knapt kan mærkes. Dog er der nogle generelle tegn, der viser, at overgangsalderen har meldt sin ankomst:

 

  • Hedeture er ét af de mest almindelige og tydeligste tegn på overgangsalder. Hormonniveau daler og hjernens evne til at regulere kropstemperaturen gør det samme. Derfor oplever mange pludselige hedeture med sved på panden.

 

  • Søvnproblemer er et andet almindeligt problem i forbindelse med overgangsalderen. Det kan ofte være forbundet med hedeturene, der gør det svært at få den gode nattesøvn.

 

Tørre slimhinder kan tilmed være et symptom på overgangsalder. Det gælder både slimhinderne i øjne, mund og skede.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top