Erhverv

Hvorfor er links vigtige for Google?

Som virksomhed, stifter eller ejer af en hjemmeside kan man måske genkende det at spørge sig selv, hvorfor sin hjemmeside ikke ligger i toppen af Googles resultater? Man sidder måske selv og synes, at hjemmesiden er vældig flot og noget som Google burde prioritere at fremhæve. Svaret på hvorfor hjemmesiden ikke ligger i toppen kan højst sandsynligt findes i søgemaskineoptimering og mangel på samme.

Søgemaskineoptimering

Med en søgemaskineoptimering kan du få din hjemmesides rangering til at rykke op ad, således at din hjemmeside vil blive vist og fundet i toppen af resultaterne. Helt simpelt indeholder søgemaskineoptimering en række af discipliner, som tilsammen sikrer dig en bedre placering på Google baseret på dine primære søgeord. En af disse discipliner udgøres af linkbuilding. Dog bør en grundig optimering af selve hjemmesiden have første prioritet, da enhver hjemmeside bør opfylde kravene om hurtig loadtid, responsivt design samt knivskarpe og indholdsrige landingssider, da dette kan have en afgørende betydning for hjemmesidens succes.

Vigtigheden i linkbuilding

Stærke samt indgående links kan gøre forskellen og være afgørende for, om din hjemmeside ligger gemt på side 6 på Google, eller om du fra toppen på side 1 kan se dine konkurrenter pænt følge efter på rangstigen. Dette mens antallet af besøgende på din hjemmeside blot stiger samtidig med, at mulighederne for indtjening øges. Det lyder ret godt ikke? Og tydeligvis afgørende for din succes med din hjemmeside.

Linkbuilding varetages i langt de fleste tilfælde af bureauer både fordi, at det kræver den allernyeste viden inden for området, men også fordi det kan være rigtig svært at sætte sig ind i og forstå sig på, hvad der er god, og hvad der er dårlig linkbuilding. Måske man heller ikke har helt styr på, hvad linkbuilding er for en størrelse. For hvilken betydning har linkbuilding egentlig og hvorfor er det, at det kan være afgørende, at andre sider linker til dig?

Linkbuilding betyder helt lavpraktisk; arbejdet med at skaffe samt bygge indgående links til din hjemmeside. Grunden til man gør dette skyldes, at et link fra en anden allerede eksisterende hjemmeside i Googles øjne er det samme som en anbefaling, og derfor er disse vigtige for Google. Når en hjemmeside linker til en anden hjemmeside, forstår Google det som om, at denne hjemmeside anbefaler indholdet på den anden hjemmeside. Vigtigheden ved linkbuilding kommer i dette tilfælde til udtryk, da Googles fornemmeste opgave er, at give brugerne de bedste og mest relevante resultater.

Google er dog ikke helt ligeglad med, hvilke sider der linker til din hjemmeside, og vurderer altid relevansen. Denne kan vurderes ud fra geografisk placering, branche samt styrken af det domæne, som linket kommer fra. For Google har det stor betydning, at stærke hjemmesider linker til din hjemmeside, og dermed har det betydning for din hjemmesides rangering. Google kræver altså en vis kvalitet af de hjemmesider, der linker til din hjemmeside, og dette kræver noget arbejdet med måderne, hvorpå man skaffer de pågældende links på. Mulighederne er mange, hvorfor det kan være en god ide at få hjælp af et bureau – som eksempelvis WeMarket.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top