Øvrigt

Din rent og skært nødvendige guide til BMI

BMI eller Body Mass Index er et begreb, de fleste af os har hørt om. De fleste af os ved også, at BMI har noget at gøre med sundhed og vægt, og at man helst skal ramme nogle særlige tal for at have et “godt BMI”. I den her artikel vil vi gå spadestikket dybere og fortælle dig, alt du skal vide om BMI – eller som minimum – det rent og skært nødvendige.

Hvad er BMI?

BMI står for Body Mass Index. Det er et indeks, der har til formål at vurdere, om en person kan anses for at være undervægtig (hvor BMI-tallet er under 18,5), normalvægtig (18,5-25), overvægtig (25-30) eller fed (over 30) set ud fra normalfordelingen i et samfund over tid. Tallet har ikke til formål at vurdere den enkelte persons sundhed, men er derimod anvendeligt til at analysere store grupper af menneskers vægt over tid.

Hvornår blev BMI opfundet?

BMI er en efterhånden gammel måleenhed, der kan spores tilbage til den belgiske matematiker L.A.J. Quételet (1796-1874), som omkring 1832 formulerede et praktisk, anvendeligt indeks til kategorisering af vægtklasser i et samfund. En del af æren bør ligeledes tilskrives den amerikanske fysiolog Ancel Keys, der i 1950’erne tog indekset i brug for at studere overvægt på tværs af landegrænser. Helt specifikt blev hans undersøgelse kendt som The Seven Countries Study. I dag bruges BMI som måleenhed over hele verden.

Hvordan udregnes BMI-tallet?

Dit BMI-tal udregnes med formlen vægt/højde2 = BMI, hvor din vægt i kilo divideres med din højde i meter opløftet i anden potens. Lad os sige, at du er 180 cm høj og vejer 75 kg, så vil du have en BMI på 75 / 1,82 = 23,14, hvorved du er karakteriseret som normalvægtig. Har du ikke har lyst til at finde lommeregneren frem, findes der masser af gratis BMI-beregnere ude på internettet.

Hvorfor holder BMI-tallet ikke?

Det er en misforståelse, at BMI-tallet skulle være retvisende for det enkelte individs sundhed. Der er nemlig en række grunde til, at BMI-tallet ikke nødvendigvis kan fortælle dig, om du er sund eller usund. Det er der helt specifikt fire grunde til:

 

  1. BMI skelner ikke mellem muskler og fedt. Derfor vil bodybuildere eller gravide som oftest blive anset som “fede” i deres BMI-tal.
  2. Vores vægt kan svinge meget fra dag til dag. Man skal være meget præcis i sin højde- og vægtmåling for at få et retvisende BMI-tal.
  3. BMI tager ikke hensyn til fedtfordelingen på kroppen. Hvis fedtet er ligeligt fordelt på kroppen, er det langt sundere end for eksempel en stor koncentration på maven.
  4. BMI-intervallet har et utrolig bredt “normalområde”. Da BMI skal kunne bruges på tværs af landegrænser, er “normalområdet” meget bredt, hvilket øger sandsynligheden for ukorrekte antagelser om sund vægt.

Hvis du ønsker at få et mere retvisende billede af din sundhed, og finde ud af om du skal være bekymret for usund overvægt, bør du i stedet udregne forholdet mellem taljemål og hoftemål. Det er en bedre indikator for usund overvægt sammenlignet med BMI.

Hvordan er BMI’et i Danmark?

Det er svært at sige, hvad den eksakte BMI er for danskerne i skrivende stund. Det spørgsmål afhænger af brede opmålinger, der fra tid til anden foretages og offentligt publiceres af Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Europæiske instanser som Eurostat.

Ud fra BMI-skalaen viste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil (udgivet af Sundhedsstyrelsen) i 2017, at 51% af danskerne kunne kategoriseres som overvægtige. I 2019 konkluderede Eurostat, at dette tal nu var 50% (hvilket er/var under det europæiske gennemsnit på 53%).

De seneste tal, som vi har kunnet finde fra 2020 viser, at 16,6% af danske kvinder og 17,1% af danske mænd kan karakteriseres som svært overvægtige eller fede. Et tal som kun har været stigende over de seneste 30 år.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

To Top