Elektronik

Får du den internethastighed, du betaler for?

Som forbruger forventer man selvfølgelig at få den internethastighed, som man betaler for. Det er dog langt fra altid tilfældet, og der kan være flere faktorer, som kan påvirke din internethastighed. Dem kan du læse om her, hvor du også får gode råd til, hvordan du finder ud af, om du reelt får den internethastighed, som du betaler for.

Sponsoreret indhold

De fleste forbrugere vil tage det som en selvfølge, at deres internet er den hastighed, som de har valgt i deres abonnement. Ofte lever internethastigheden dog ikke op til det, man betaler for, hvilket kan komme som en overraskelse for mange forbrugere.

Disse faktorer kan påvirke din internethastighed

Måden dit internet bliver leveret på har stor betydning på, hvor hurtigt internet, du reelt får. Den mest ustabile forbindelse i forhold til internethastighed er via 4G-netværket. Her har vind og vejr stor betydning, da internetsignalet bliver sendt via luften.Et stormvejr kan derfor betyde store udfald og en ustabil forbindelse. Ved en mobil bredbåndsforbindelse får man dog oftest ikke en garanteret internethastighed – netop på grund af ovenstående.

Den mest almindelige måde danske forbrugere får deres internet leveret på, er via kobberkabler fra antennestikket. Denne forbindelse er ofte stabil, men har også sine begrænsninger. Eksempelvis bliver internethastigheden via denne forbindelse hurtigt påvirket, hvis flere brugere eller enheder benytter internettet samtidig.

Ovenstående problem opleves ikke, hvis man har en fiberforbindelse. Her bliver internettet leveret via lyslederkabler, og man kan derfor sende så store mængder data frem og tilbage med lysets hastighed, at det ikke påvirker internethastigheden, at flere enheder bruger internettet samtidigt.

Sådan tester du din internethastighed

For at vide hvor hurtigt dit internet er, kan du udføre en hastighedstest. Den fortæller dig, hvor hurtig din reelle up- og downloadhastighed er. Når du udfører testen, skal du sørge for, at der ikke er andre enheder, der bruger netværket, og at du har lukket for alle apps og programmer på din egen enhed. Du skal være opmærksom på, at resultatet af din hastighedstest på din enhed afhænger af din enheds alder og herunder specifikationer. En test på en 300/300 forbindelse med en ældre iPad og en lidt nyere mobil har vist 42/28 mbit/s på iPad’en og 238/285 mbit/s på mobilen.Det er en stor forskel på den samme forbindelse.
Den eneste måde, hvorpå du kan opnå et reelt billede af, hvilken hastighed du får, er ved at teste fra en  en computer, der er tilsluttet  direkte i din router eller fiberboks.  Husk at slukke for det trådløse netværk, inden du starter hastighedstesten.

Optimer din internethastighed

Hvis dit internet er langsommere, end det burde være, er der heldigvis flere ting, du selv kan gøre for at forbedre hastigheden. De fleste bruger et trådløst netværk i hjemmet, og man kan her forbedre hastigheden ved at placere sin router strategisk. Det betyder, at den skal placeres centralt i hjemmet og hvis muligt ikke for tæt på andet elektronik, da det kan forstyrre signalet fra routeren.

Derudover er det en god idé at slukke og tænde din router engang imellem – gerne månedligt. Sluk routeren, tag stikket ud og vent mindst 10 sekunder, før du tænder den igen.

Sørg også for at vælge den rigtige router. Det er forskelligt, hvor stærk en router, man har behov for alt efter hvor stort et område, den skal dække, og hvor mange enheder som skal bruge internettet samtidig. Skal netværket dække et større areal, eksempelvis flere etager, så overvej at anskaffe dig en signalforstærker. Bor du eksempelvis i et lejlighedskompleks, hvor mange netværk overlapper hinanden, kan man med fordel også forsøge at finde en kanal uden for meget støj og eventuelt vælge en anden frekvens.

Oplever du stadig, at dit internet er for langsomt, så overvej at kontakte din udbyder. Hvis du følger ovenstående, er der dog en god sandsynlighed for, at du vil opleve, at du får den rigtige internethastighed.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

To Top