Erhverv

Kend din entrepriseform

NB! Artiklen er skrevet i samarbejde med TVP Entreprise.

En af de tidlige overvejelser ved nye byggerier går på at vælge den bedste entrepriseform. Men hvor meget af ansvaret vil du selv stå med – og hvor meget ønsker du at overlade til entreprenøren? Her er, hvad du skal vide.

Hvad er en entreprise?

Når man taler om entreprise, kan det lyde storladent og kompliceret, men egentligt betyder ordet bare, at du lader en anden (virksomhed) påtage sig arbejdet omkring dit byggeprojekt. Der findes dog mere end en entrepriseform, hvormed du har forskellige muligheder for at udstikke bygge- og ansvarsfordelingen til andre. Se hvilken muligheder, du kan anvende herunder.

Totalentreprise:

Som ordet antyder, er dette en entrepriseform, hvor andre leverer totalløsningen. Det betyder, at dit byggeri er varetaget af andre – fra første tegning til sidste opgave er udført.

Det anvendte firma klarer alt, hvilket omfatter planlægning, indkøb af materialer samt evt. uddelegering af arbejde etc.

Kort fortalt bestiller du et resultat til en bestemt tid, hvorpå det er hovedentreprisevirksomheden, der skal levere.

Hovedentreprise:

I dette tilfælde er der forskel på, hvem der er dine rådgivere, og hvem der er dit byggefirma.

Dine rådgivere står for at planlægge projektet og beskrive det, men det er hovedentreprenøren, der herpå har til ansvar at levere det påkrævede resultat – enten ved brug af egen arbejdskraft eller ved at hyre og tilse underentreprenører (f.eks. til afarter af håndværket, hovedentreprenøren ikke kan levere fagfolk til).

Fagentreprise:

Ved denne entrepriseform er det dig selv, der styrer projektet og hyrer de enkelte håndværksgrupper.

Når folk vælger denne løsning, er det typisk fordi, de har større indflydelse på at vælge håndværkerne, materialerne og andet, der er prisafgørende.

Ulempen er naturligvis, at det kan tage lang tid at indhente tilbud og koordinere de enkelte firmaer. Formår man det, kan der til gengæld være penge at spare.

Hvad skal man så vælge?

Den ene løsning kan være lige så god som den anden. Ofte afhænger valget af, hvor meget man har lyst til at engagere sig, og om man f.eks. stoler på, at en totalentreprenør agerer uvildigt og udvælger de helt rette materialer m.m. inden for budgettet.

Alternativt kan man bede rådgivere håndtere den del og lade sin hovedentreprenør sørge for, hele planlægningen koordineres med det fysiske byggeri.

Sidst er der fagentreprisen, hvor bygherre selv er i kontrol i både planlægnings- samt udførselsfasen.

Click to comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To Top